1. Forklar kort begrebet osmose (hvad driver bevægelsen af vand?).
2. Hvad betyder hypoton, isoton og hyperton? Beskriv hvad der sker med en dyrecelle i hver situation.
3. Forestil dig tre bægre med forskellig saltkoncentration adskilt fra en celle af en semipermeabel membran. Angiv hvilken vej vandet vil bevæge sig i hver.
4. Hvorfor drysser man salt på agurker for at få dem til at afgive væske? Knyt forklaringen til osmose.
5. Hvad beskytter planteceller mod at sprænge i hypotone opløsninger, og hvordan hænger det sammen med turgor?
6. Følg vandets vej: glomerulus → proximale tubulus → Henles slynge → distale tubulus → samlerør. Hvor foregår den største del af reabsorptionen af vand?
7. Hvad kendetegner den nedadgående vs. opadgående del af Henles slynge ift. gennemtrængelighed for vand og salte?
8. ADH (vasopressin): Hvad sker der med samlerørenes vandpermeabilitet, når ADH stiger – og hvorfor?
9. Negativ feedback: Beskriv kort, hvordan øget blodets osmolaritet reguleres via osmoreceptorer, hypofysen og nyrerne.
10. Scenarie: Du drikker 1,5 L vand på kort tid. Hvad forventer du mht. osmolaritet, ADH‑niveau og urinmængde/farve i de næste timer?
11. Design et kort forsøg med kartoffelstave i opløsninger med forskellig saltkoncentration: Skriv hypotese, hvilke variabler du kontrollerer, og hvilke målinger du vil lave.
12. Hvordan kan du bruge masseændring (%) til at finde den omtrentlige isotoniske koncentration? Nævn to fejlkilder og hvordan de kan mindskes.