Opgaver – Atmosfære, vejr & klimastrømme

Sådan arbejder du

Løs opgaverne ved først at læse siden “Atmosfære, vejrsystemer og globale klimabælter” (den side du kom fra), og brug derefter de links og modeller, der er nederst på siden – og eventuelt andre sider på Internettet (fx DMI, NASA Climate, earth.nullschool.net osv.).

Svarene skal I skrive i et worddokument, så I kan gemme dem på One-drive i jeres naturfagsmappe.

Opgave 1 – Atmosfærens udvikling

1. Beskriv med egne ord, hvordan Jordens atmosfære har ændret sig fra de tidlige vulkanske gasser til den atmosfære, vi har i dag.
2. Hvilken rolle spillede cyanobakterier og fotosyntese i denne udvikling?
3. Skriv de cirka procentdele for nitrogen (kvælstof), ilt og “andre gasser” i den nuværende atmosfære.
Tip: Brug afsnittet om atmosfærens oprindelse samt én af de anbefalede kilder om atmosfæren.

Opgave 2 – Vejr vs. klima

4. Forklar kort forskellen på vejr og klima.
5. Giv ét konkret eksempel på “vejr” og ét konkret eksempel på “klima”, som handler om Danmark.
Tip: Slå evt. op på DMI eller National Geographic, hvis du er i tvivl.

Opgave 3 – Vind, cirkulation og jetstrømme

6. Nævn de tre store cirkulationsceller på hver halvkugle (luftcirkulationen).
7. Forklar, hvad Coriolis-effekten gør ved vindene på den nordlige halvkugle.
8. Hvad er en jetstrøm, og hvorfor har den stor betydning for vejret i f.eks. Europa?
Tip: Brug siden + en model, fx earth.nullschool.net eller Ventusky (Jetstream-lag).

Opgave 4 – Klimabælter og Danmark

9. Hvilket klimabælte ligger Danmark i ifølge siden – og hvad kendetegner dette klimabælte?
10. Forklar, hvorfor Danmarks klima ikke kan forklares kun ved breddegrad (hint: hav, vind og havstrømme).
11. Find et kort over verdens klimazoner på nettet. Notér, hvilke klimabælter der ligger:

Opgave 5 – Golfstrømmen og havstrømme

12. Forklar, hvor Golfstrømmen starter, og hvilken vej den bevæger sig.
13. Beskriv med dine egne ord, hvordan Golfstrømmen påvirker klimaet i Nordeuropa (fx Danmark, Norge, England).
14. Find en model eller tegning af “The Great Ocean Conveyor Belt” på internettet. Svar på:
a) Hvad driver den globale havcirkulation? b) Hvor lang tid tager et helt “omløb” cirka?
Tip: Brug fx NOAA’s side om havstrømme eller andre engelske/nordiske kilder.

Opgave 6 – Aktuelt vejr og fremtid

15. Gå ind på DMI og find vejrudsigten for i morgen.
a) Hvilken slags vejrsystem giver vejret dér, hvor du bor (højtryk, lavtryk, front)?
b) Hvordan hænger det sammen med det, du har lært om vind og luftcirkulation?
16. Find én kilde, der beskriver, hvordan klimaændringer kan påvirke:
Skriv 5–6 linjer, hvor du forklarer sammenhængen med dine egne ord.
Tip: Brug seriøse kilder (fx DMI, NASA, IPCC, National Geographic). Tjek altid, hvem der står bag en hjemmeside.

God arbejdslyst – husk, du lærer bedst ved at forklare med egne ord end at kopiere tekst fra nettet!
⬅ Tilbage