Fælles forløb (uge 5)

Vandet betydning for menneskekroppen.


Vand er livsvigtigt for kroppen: det transporterer næringsstoffer og affaldsstoffer, regulerer kropstemperaturen, smører led og er med til at holde celler og blod i balance. I dette forløb undersøger eleverne både de praktiske anbefalinger (hvor meget og hvorfor?) og den biologiske forklaring bag (osmose, nyrer og hormonel regulering). Undervejs arbejder de med kilder, modeller og simple forsøg.

Formålet er, at eleverne kan forklare vandets rolle i menneskekroppen med korrekte fagbegreber, anvende modeller til at beskrive processer (osmose, nefron, ADH/negativ feedback), forholde sig kritisk til sundhedsråd samt planlægge og gennemføre et enkelt forsøg med variabelkontrol og konklusion.

Forløbet er bygget i tre spor:
1) Fakta og anbefalinger – hvad siger officielle kilder om væskeindtag, og hvordan genkender man tegn på dehydrering?
2) Biologien bag – hvordan flytter vand sig ind og ud af celler (osmose), hvordan danner nyrerne urin, og hvordan regulerer ADH vandbalancen?
3) Dehydrering, sved og temperaturregulering – hvorfor køler fordampning, og hvad sker der ved væsketab?

Modeller og arbejdsark


Læselinks: Fakta og anbefalinger.


⬅ Tilbage